Menu

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Det kan gøres enten, ved at deltage til møderne sidste tirsdag i hver måned eller ved at skrive en mail til Jan Hyttel på jh@aec.dk

Lejerbo København

På Lejerbo Københavns hjemmeside står en masse nyttige oplysninger, som også vedrører dig.
F.eks. kan du læse dagsordener for organisationsbestyrelsens møder, referater af bestyrelsesmøder, referater fra repræsentantskabs-møderne og ikke mindst kan du læse en række historier om ting, der sker i Lejerbo København og i alle de andre boligafdelinger.
Besøg Lejerbo København

 

Nyhed

Vigtigt nyt om parkering ved pakhuset og langs kajen

Skrevet af Jan Hyttel. Lagt online: marts 30 2017

Flying Tiger har opsagt den aftale, vi havde om at parkere langs pakhuset om natten og i weekender.

Årsagen er den kedelige, at alt for mange af vores beboere ikke overholdt aftalen, men holdt parkeret – nogle i halve og andre i hele timer længere om morgenen og nogle endda til langt ud på formiddagen. Det gav store problemer for Flying Tigers ansatte og gæster, der har hårdt brug for pladserne.

De nye regler for parkering langs pakhuset er nu, at der kan parkeres mellem kl. 18.00 og 06.00 på hverdage og hele døgnet i weekender og på helligdage – men kun mod betaling – kr. 19.00 per time.

De som ikke overholder reglerne vil blive afkrævet en p-afgift på kr. 750,00.

Betaling kan ske til et af de p-selskaber, der er nævnt på skiltningen ved indkørslen til området – Easy Park, Parkman eller ParkPark.

Samtidigt er der oprettet fuldt parkeringsforbud langs kajen ved gavlen af pakhuset. Også her afkræves parkeringsafgift kr. 750,- ved ulovlig parkering.

Det er en kedelig situation, der nu er opstået, men på den anden side, aftaler er jo til for at overholdes af begge parter.

Se i øvrigt her det opslag, der er omdelt i postkasserne og ophængt på opslagstavlerne. Parkering NY

 
 

Nyt fra Varmemesteren

Lidt om budgetåret 2015-16

Som i kan se har vi fået ny beplantning på volden, rundt om legepladsen, men vi vil først rigtig se resultatet om ca. 3 år og så har vi fået lagt nyt rullegræs på arealet. Vi har yderligere fået lagt nyt asfalt ned langs kajen, som er blevet rigtig godt. Til foråret vil der blive lagt noget der hedder majssten på asfalten.

Derudover har vi fået lavet fugleredegynge, trampolin og nye sveller rundt om sandkassen samt en flot afslutning op til volden. Til foråret vil der blive lagt asfalt på legepladsen samt et ny boldbane/bur.

Der vil blive plantet nye træer nede på p-pladsen mellem blok 1 og 2 (hvor ejendomskontoret ligger) i uge 49 eller 50.

Vejret kommer til at have indflydelse, og der vil blive omdelt sedler med nærmere dato da der ikke kan holde biler mens der arbejdes. Det lidt mere tekniske så har vi fået lavet alle vores grundvandspumper så lugtgener burde være minimeret.

Lige nu er der ved at blive sat lys på træerne ud mod havnen og i løbet af et par dage vil der blive sat juletræer op, så de kan være klar til 1.søndag i advent.

Til slut vil jeg takke for godt samarbejde i året der er gået og et forsat godt samarbejde i året der kommer.

Rigtig glædelig Jul, samt et godt Nytår.

Lejerbo

Gå til Lejerbo

 

Lejerbo afd. 218, Strandgade 43, 1401 København K. Tlf: 32 95 17 75